Red-teaming

Vagtselskab og alarmcentral: skal de inddrages eller afprøves?

Vagtselskab og alarmcentral: skal de inddrages eller afprøves?

Når en red team-øvelse omfatter fysisk adgang, kan holdet udløse en alarm eller blive set af en vagt, og så kommer der en reaktion, som ingen i white team styrer. Spørgsmålet er, om vagtselskab og alarmcentral skal kende til øvelsen, eller om deres reaktion er en del af det, der skal afprøves. Svaret hviler på, hvad øvelsen skal vise, og på en nøgtern vurdering af risikoen ved en udrykning, der ikke er forberedt. En mellemvej kan være at foretrække: få personer hos vagtselskabet kender øvelsen, mens de, der rykker ud, reagerer som normalt.

Tre måder at gøre det på

Valget kan beskrives som tre niveauer af viden hos vagtselskab og alarmcentral:

  • Fuldt informeret · vagtselskabet ved, hvornår og hvor holdet arbejder, og kan undlade at rykke ud eller rykke ud med viden om øvelsen. Det giver mindst risiko, men øvelsen siger intet om vagtselskabets reaktion.
  • Delvist informeret · én eller to personer hos vagtselskabet, fx en leder i alarmcentralen, kender øvelsen og kan bekræfte den, når det bliver nødvendigt. De, der rykker ud, ved det ikke.
  • Uinformeret · ingen hos vagtselskabet kender øvelsen. Reaktionen er fuldt realistisk, men risikoen for en alvorlig misforståelse er størst.

Den delvise model kan være et godt kompromis, fordi den bevarer meget af realismen og giver white team en vej til at stoppe en situation, før den vokser. Den kræver, at kontaktpersonen hos vagtselskabet holder på fortroligheden, og at det er aftalt, hvornår vedkommende griber ind. → Fortrolighed om øvelsen

Hvis vagtselskabet er en del af det, der afprøves

Nogle gange er vagtselskabets reaktion netop det, I vil vide noget om: kommer der nogen, hvor hurtigt, og hvad sker der, når de er fremme? Det er et legitimt spørgsmål, men det er vagtselskabets ydelse, I afprøver, og vagtselskabets medarbejdere, der bliver mødt af øvelsen.

Det kræver en aftale med vagtselskabets ledelse, ikke kun med jeres egen. Vagtselskabet skal give lov til, at dets processer indgår, og det bør have indflydelse på, hvordan dets medarbejdere behandles under og efter øvelsen. Resultatet bør beskrives som et fund om samspillet mellem jer og vagtselskabet, ikke om den enkelte vagt. → Driftsleverandører og cloududbydere i øvelsen

Husk også, at vagtordningen kan være udlejerens og ikke jeres, og at kontrakten med vagtselskabet kan indeholde egne regler for test af ydelsen. Så er det udlejerens aftale, og udlejeren skal inddrages. → Lejede lokaler og fælles bygninger

Risikoen ved en udrykning

En vagt, der møder en ukendt person i bygningen uden for arbejdstid, skal reagere, som om det er en indbrudstyv. Det er korrekt adfærd, men det kan føre til en konfrontation, en tilbageholdelse eller et opkald til politiet. Situationen kan blive farlig for både vagten og holdet, hvis ingen kan afklare den hurtigt.

Overvej derfor:

  • Tidspunktet · arbejde uden for arbejdstid øger risikoen, fordi færre kan bekræfte øvelsen.
  • Bekræftelsen · alarmcentralen skal kunne nå white team, før politiet tilkaldes, eller i det mindste samtidig.
  • Holdets adfærd · holdet trækker sig og viser tilladelsesbrevet ved den første kontakt med en vagt.
  • Omkostningen · en udrykning kan udløse en regning efter aftalen med vagtselskabet; afklar på forhånd, hvem der betaler.

Det sidste punkt virker praktisk, men det kan skabe uro bagefter, hvis det ikke er aftalt. → Stopregler

Alarmer, der går i gang

Selv i en øvelse uden konfrontation kan holdet udløse en alarm. Aftal, hvordan alarmcentralen behandler en alarm fra en adresse, der indgår i øvelsen i perioden: følger den sin normale procedure, eller kontakter den først en aftalt person? Hvis den normale procedure følges, skal white team kunne bekræfte øvelsen hurtigt, når alarmcentralen ringer.

Overvej også, om alarmer, som holdet udløser, skal registreres som en del af målingen. Hvis formålet er at se, om en alarm fører til en reaktion, er alarmen et datapunkt, ikke en forstyrrelse. Notér i så fald tidspunktet for alarmen, tidspunktet for alarmcentralens første handling og tidspunktet for afklaringen, så tidslinjen kan bruges i rapporten og sammenlignes med den digitale del af øvelsen. → Øvelse eller rigtigt angreb?

Optagelser fra vagtselskabets kameraer

Vagtselskabet eller udlejeren kan have kameraer, der optager holdet og andre personer i bygningen. Datatilsynet beskriver, at databeskyttelsesreglerne gælder for behandling af billeder af personer ved tv-overvågning. Hvis optagelser skal bruges i øvelsens dokumentation, skal det aftales, hvem der udleverer dem, hvad der må bruges, og hvornår det slettes. Optagelser, der viser andre end holdet, bør ikke indgå i rapporten. → Billeder og optagelser fra fysisk adgang

Efter øvelsen

Vagter og medarbejdere i alarmcentralen, der reagerede på holdet, skal have samme hensyn som jeres egne kolleger. De skal have at vide, at det var en øvelse, at deres reaktion var den rigtige, hvis den var det, og at ingen bliver bedømt på det, der skete. Aftal med vagtselskabets ledelse, hvem der giver beskeden, så den ikke kommer fra holdet eller som en bemærkning i en faktura.

Brug også øvelsen til at gennemgå samspillet. Fik alarmcentralen de oplysninger, den havde brug for? Var kontaktlisten hos vagtselskabet ajour? Vidste vagten, hvem hos jer der skulle kontaktes? Den slags spørgsmål kan give konkrete forbedringer af instrukser og kontaktlister, som gælder for rigtige hændelser lige så meget som for den næste øvelse. Skriv forbedringerne ind i handlingsplanen, så de bliver fulgt op. → Handlingsplan efter øvelsen

Det skal I lade være med

  • At lade vagtselskabet være uvidende uden at have vejet risikoen · en uforberedt udrykning kan blive farlig.
  • At afprøve vagtselskabet uden dets accept · det er dets medarbejdere og dets ydelse.
  • At glemme, hvem der ejer vagtaftalen · den kan ligge hos udlejeren.
  • At lade alarmcentralen gå direkte til politiet uden en bekræftelsesvej · white team skal kunne nås.
  • At lade omkostningen ved en udrykning være uafklaret · det giver unødig strid bagefter.

Hvad kan og ikke kan konkluderes

En øvelse, hvor vagtselskabet er delvist informeret, kan vise, om en alarm eller en observation fører til en reaktion, og hvordan samspillet mellem jer og vagtselskabet fungerer. Den kan ikke vise, hvordan vagtselskabet reagerer i en situation, hvor ingen hos det kender øvelsen, og den siger ikke noget om andre adresser eller tidspunkter. Hvis vagtselskabet var fuldt informeret, er dets reaktion ikke afprøvet, og det bør stå i rapporten.

Tjekliste før den fysiske del

  • ☐ Er det besluttet, om vagtselskabet er fuldt, delvist eller ikke informeret?
  • ☐ Er det afklaret, hvem der ejer vagtaftalen?
  • ☐ Har vagtselskabets ledelse givet lov, hvis dets reaktion skal afprøves?
  • ☐ Kan alarmcentralen nå white team hele perioden?
  • ☐ Er det aftalt, hvem der betaler for en udrykning?
  • ☐ Er brug og sletning af optagelser aftalt?

Kilder

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Artikler om red teaming

Læs også: Tilladelsesbrevet · White team

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Red teaming hos Nielco IT

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Overvejer I en red team‑øvelse?

Fortæl kort, hvad øvelsen skal give svar på, og hvornår ledelsen skal have resultatet. Så vender jeg tilbage.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.